<

NYE REGLER FOR SALMONELLA DUBLIN PR. 1. JULI07-07-2021 - 11:08

Som de fleste nok har bemærket, er det tiden for nye regler og love.


I juni var det omkring yverbetændelsesbehandling, brug af goldpenicillin og sundhedsrådgivningsaftaler. Denne gang er det omkring Salmonella Dublin.
Det bliver sværere at skifte status fra 2 til 1, flere gebyrbelagte offentlige kontroller, øget krav til diagnostik samt øgede krav og større til handlingsplaner.


👉Sværere at skifte status fra 2 til 1
Fremover vil det kræve at både blodprøver fra kalve og opdræt samt tankmælksprøverne er i orden – før der kan ske et skifte fra 2 til 1. Ligesom kravene skærpes.

 

👉Gebyrbelagt kontrol i status 2
Besætninger under offentlig tilsyn vil få gebyrbelagt kontrol hver 6. måned. Der vil blive sanktioneret hvis love og regler er overtrådt. Ligeledes vil der være fokus på handlingsplan og effekt heraf.


👉Øget krav til diagnostik i status 2 besætninger
Kvartalsprøver af kalve ændres fra 8 kalve til 8 – 25 kalve afhængig af besætningsstørrelse. Ved kvierne skal der tages prøver 2 gange årligt og antallet afhænger af besætningsstørrelsen.


👉Større fokus på handlingsplaner
Disse vil fremover blive kontrolleret mere grundigt. Derudover skal handlingsplanerne revideres min. hver 6. måned. Den nye lovgivning beskriver præcist hvilke forhold der skal inkluderes i handlingsplanen.


👉Konsekvens af glemte prøver på kvieejendomme
Som noget nyt skifter en besætning automatisk status fra 1 til 2 såfremt de lovpligtige blodprøver af kvierne ikke udtages.


👉Hvordan kan vi hjælpe?
Ønsker du et ændret fokus eller blot nye øjne på dit saneringsprogram, har vi, 2 dyrlæger - Kirsten Jepsen Borup og Anne Nymand, som er godkendt hertil af FVST.
Spørg din egen dyrlæge om en henvisning til en af disse dyrlæger med særlige kompetencer og erfaring indenfor effektiv sanering

<