<

Bedriftsbesøg hos Vester Aarupgaard Angus13-09-2021 - 11:51

Vi inviterer i samarbejde med KvægrådgivningDanmark til bedriftsbesøg hos kødkvægsbesætningen Vester Aarupgaard målrettet kødkvægsholdere torsdag d. 16. september kl. 18.00 til 20.30. 

 

Arrangementet tager udgangspunkt i bedriften Vester Aarupgaard og hvilke udfordringer, muligheder og driftsformer, der ligger til grund for denne bedrift. Arrangementet er gratis og afsluttes med spisning.

 

TILMELDING

TILMELDING

 

Program:

Kl 18.00: Fælles velkomst
Historien om gården og familien ved Karina og Anders

 

Kl. 18.15: Rotation blandt de 4 stationer á 15 minutter.

  • Vester Aarupgaard Angus: Driftsform, dyretype, avlsarbejde
  • Velas: Grovfoder, afgræsning, dyrevelfærdsloven, staldforhold
  • BoviCura: Reproduktion hos kødkvæg samt årligt tilsyn

Sponsorer

  • Jutlander
  • Dansk Kødkvæg
  • Danish Crown

Kl. 19.15: Grillpølser og kaffe/kage med mulighed for netværk

 

Om Vester Aarupgaard:

Vester Aarupgaard ejes og drives af Karina og Anders Berg Vester, som til dagligt arbejder som hhv. kvægdyrlæge ved BoviCura og underviser inden for industriteknik på Mercantec i Viborg. Følgeligt drives landbruget på fritidsbasis.

 

Vester Aarupgaard blev Anders og Karinas i 2016 og de første 6 Angus dyr blev indsat i 2018. For nuværende tæller bedriften 30 dyr og der udvides løbende i det omfang tid og afgræsningsaftaler tillader. I sommerhalvåret afgræsses ekstensive naturarealer i Lerkendfeld Ådal, imens der i vinterhalvåret græsses efterafgrøder på de omkringliggende marker. Dertil suppleres halm og i nødstilfælde hø eller wrap. Dog tilbydes ungdyr kraftfoder.

 

Der er stort fokus på avlsarbejde, hvor der lægges vægt på at bibeholde og udvikle Angusracens oprindelige hårdførhed til at kunne trives på ekstensive arealer dels i sommer-, dels i vinterhalvåret, høje fodereffektivitet samt evne til at få en lille letfødt kalv der hurtigt er på benene.

 

Ovenstående opnås bl.a. ved inseminering med genetik fra besætninger i ind- og udland med samme avlsmål og ligeledes er vi pt. i gang med embryo-transfer fra USA og Canada i samarbejde med en Bulgarsk Angus-avler.

<