< Tilbage

Kursus i reproduktion og insemination af egne får og geder22-04-2022 - 09:40

Formålet med kurset er at give kursisterne de teoretiske og praktiske færdigheder, der er nødvendige for, at kursisten på betryggende vis kan udføre insemination på får og geder. 

For at opnå de bedste resultater af insemination er det vigtigt, at have et indgående kendskab til fårets/gedens reproduktion. Herudover skal forberedelserne inden og procedurerne omkring inseminationen være optimale og udgøre et minimum af stress for moderdyret, så chancen for et vellykket resultat bliver optimeret. Uagtet om man kommer til at inseminere efterfølgende vil forståelsen for fårets/gedens reproduktion kunne være med til at optimere antal lam/kid født levende.

 

Der er derfor mit håb, at kurset vil appellere til et stort udsnit af fåre- og gedeavlere.

 

Kursusansvarlig og underviser:                         

Kvægfagdyrlæge Anne Købsted Nymand, BoviCura A/S, Markedsvej 6A, 9600 Aars.

Inseminør og fåreavler Ib Hansen deltager i den praktiske del.

 

Tid:                   

Lørdag den 11. juni 2022 kl. 9-17.30

 

Sted:                 

Den teoretiske del - Markedsvej 6A, 9600 Aars

Den praktiske del - Vandværksvej 10, 9600 Aars

 

Pris

Kr. 2800 pr. deltager inkl. forplejning (pris er eksklusiv moms)

I prisen er inkl. kursusmateriale, rundstykke ved ankomst, kaffe, frokost, drikkevarer og en ”skrub af” sandwich.

 

Kursusmål:      

At give de teoretiske og praktiske færdigheder, der er nødvendige for, at kursisten på betryggende vis kan udføre brunstkontrol og insemination på får/ged.

 

Omfang:          

Kurset er et 1- dages kursus med 4 timers teori og 3 timers praktiske øvelser.

 

Kursusbevis:  

Deltagerne kan efter endt, bestået og betalt kursus blive godkendt af FVST til insemination af egne får/geder.

 

Tilmelding:     

På mail til anne@bovicura.dk

På tlf. til 96982851 (hverdage kl. 9-15)

 

Husk at oplyse navn, adresse og telefon nummer                 

Sidste frist for tilmelding er mandag den 30. maj 2022

< Tilbage