Pressemeddelelse


BoviCura og Vendsyssel Landdyrlæger lancerer nyt samarbejde for at styrke landbruget i Nordjylland

Aars/Tårs, 13. JANUAR 2025 – BoviCura A/S og Vendsyssel Landdyrlæger ApS har indgået et strategisk samarbejde for at tilbyde målrettet rådgivning og faglig udvikling til landmænd i Nordjylland. Samarbejdet skal fokusere på forbedring af dyresundhed, ledelse og trivsel med konkrete tiltag som ERFA-grupper, kurser og strategiforløb.

Fokusområderne omfatter:

  • ERFA-grupper: Opstart af 2 grupper til at finde løsninger på de udfordringer og finde styrker i landbruget. De nye grupper vil være i BoviCura regi, da der allerede er ERFA-grupper i gang, men der er plads til flere.
  • Strategiforløb for ledelse: Workshops “Få glade medarbejdere” ved Claus Berggren og Bolette Rafn Nielsen, der fokuserer på trivsel, økonomi, motivation og bedre personaleledelse.
  • Specialiserede kurser: Den 24/1-2025 kursus om mælkefeber og efterbyrd, som giver landmændene praktiske redskaber til at håndtere kritiske sundhedsproblemer i besætninger. Klovsundhed med opstart i Q1.

Claus Berggren, forretningsfører i BoviCura, udtaler:
“Vi ser frem til at gøre en forskel for landbruget gennem dette samarbejde. Strategi og økonomi hænger uløseligt sammen med en sund bedrift.”

Tobias Volhøj, kvægfagdyrlæge og medejer af Vendsyssel Landdyrlæger, tilføjer:
“Vores kurser og rådgivning fokuserer på at levere praktiske løsninger på de udfordringer, landmændene møder hver dag. Vi glæder os især til at se resultaterne af samarbejdet i dyrenes sundhed og landmændenes arbejdsglæde.”

Initiativerne, herunder ERFA-grupperne, strategiforløb og kurser, starter i første kvartal af 2025.
Interesserede opfordres til at tilmelde sig de kommende informationsmøder.


Kontakt for yderligere information:

 

BoviCura A/S
Markedsvej 6A, 9600 Aars
Telefon: 96 98 28 51
E-mail: mail@bovicura.dk

 

Vendsyssel Landdyrlæger ApS
Bredgade 80, 9830 Tårs
Telefon: (+45) 98 99 80 66
E-mail: info@vldyr.dk