Dyrlæge søges til fast stilling hos BoviCura


 

Dyrlæge søges til fast stilling hos BoviCura

En af vores erfarne kolleger træder ud af praksis. Vi har derfor brug for en dedikeret kvægdyrlæge.

Er du nyuddannet dyrlæge – eller har du erfaring fra praksis og lyst til nye udfordringer? Uanset hvor du er i din karriere, så vil vi hos BoviCura glæde os til at byde dig velkommen!

Vi søger en engageret dyrlæge til en fast fuldtidsstilling – med mulighed for deltid – som vil være med til at udvikle fremtidens kvægpraksis sammen med os. Du indgår i vores vagtordning i samarbejde med nabopraksis (7-skift med 2 dyrlæger på vagt).

Om os

BoviCura A/S er Danmarks største selvstændige kvægpraksis og en del af Dyrlæger & Ko. Vi dækker Himmerland og dele af Kronjylland og Vendsyssel – og vi tilpasser din arbejdsgeografi, så den giver mening for dig.

Du bliver en del af et fagligt stærkt fællesskab med:

  • 17 dyrlæger
  • 2 laboranter
  • 4 administrative medarbejdere

Vi prioriterer høj faglighed, samarbejde og et positivt arbejdsmiljø. Hos os er der kort fra tanke til handling, højt til loftet og masser af grin i hverdagen.

Om jobbet

Du vil på lige fod med dine øvrige kolleger arbejde med kvægpraksis i bred forstand – Rådgivning og akutarbejde i en skøn blanding.

Vi tilbyder:

  • Grundig oplæring og mentoring – særligt til nyuddannede
  • Deltagelse i Talent1-kursusforløbet hos Dyrlæger & Ko
  • Løbende faglig sparring og efteruddannelse
  • Et arbejdsliv med balance, fleksibilitet og indflydelse

Hvem er du?

Du er dyrlæge – og brænder for kvæg, landbruget og relationen til besætningsejerne. Derudover håber vi, at du:

  • Har gåpåmod og lyst til at lære nyt
  • Trives i fællesskab og bidrager positivt til teamet
  • Har et godt humør og er god til at samarbejde
  • Ser muligheder og tager ansvar

Vores værdier i hverdagen

🔹 Faglighed i øjenhøjde
🔹 Humor og godt kollegaskab
🔹 Udvikling og nysgerrighed
🔹 Arbejdsglæde og respekt

Er du nysgerrig?

Send din ansøgning hurtigst muligt – vi indkalder til samtaler løbende. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Direktør Anders Bundgaard Voss
Telefon: 30389206
E-mail: Anders@bovicura.dk

Dyrlæge Kirsten Jepsen Borup
Telefon: 30389213
E-mail: Kirsten@bovicura.dk

Vi glæder os til at høre fra dig!